Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Det staar i samfundsbladet for den 14.
marts 1829.*
Pasop.
En alvorlig Epopée i to Sange.
Förste Sang.
Hist i en Hovedstad holdtes et Raad af høivise Herrer.
Statens Bedste de rammede snildt og skiftede Loven.
Stundom taust var i Hallen; men oftest rasede Trætten,
Og mangt drabeligt Ord flöi over Tændernes Ringmur.
Lydt da hortes et I)von lig en Storm paa det fraadende
Nordhav,
Eller lig Løvernes Brøl, naar Hung’ren driver paa Rov
dem.
Pasop hedte en Hund af Pudlers herlige Stamme.
Vældigt toned’ hans Røst, og han søgte sin Mage i
Snildhed.
Derfor hædredes han med en Post hos den förste
Senator,
Delte hans Bord og Seng og fulgte ham stedse paa
Gaden.
Engang saae han sit Snit og stjal sig bag Herren i
Raadet.
Stille han krøb i en Krog og lytted’ til Mændenes Idræt.
See! da vaktes en skadelig Tvist, da lod der et Bulder,
Tungerne hvæssedes skarpt, og Mange talte paa engang.
Pasop krøb af sit Skjul og bjæffede hoit sympatetisk,
Mærkede dog til sin Skræk, at han overdovedes ganske.
Mørke Tanker han bar i sit Sind, da fra Raadet han
udgik,
* Digtet er ogsaa aftrykt af Henrik Jæger i
Aftenposten, 8. marts 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
