Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
hed. Saaledes ere f. Ex. i mit 5te Epigram
Udtrykkene «Lyrens Klang», «Hippokrenen»,
«Vægtersang», «Rendestenen», tilhobe
Metaforer, der fornuftigvis biot skulle oplyse
min Anskuelse om dit Forhold til Poesien
og om den Sfære, hvori du som Poet
bevæger dig, og det er da din superbia
vatis, at man maa minde dig om saadanne
Abe-Sætninger. At der i Øvrigt under
Allegoriens Slør kan skjule sig et Slags jocosa
imago, der undertiden drager Sløret lidt
tilside, er Noget, jeg villigt indrømmer.»*
Naar Welhaven sammenligner
Wergeland med «en gammel Porthund, som, just
fordi han ei kan afholde sig fra at bjeffe,
paanøder Vandreren den Bemærkning, at Dyret
har tabt sine Tænder», saa er dette ikke
netop træffende. Wergeland bed noksaa
godt fra sig, og flere af biddene sved nok ;
de gik temmelig dybt. Men det er saa, at
Welhavens stev alle var skarpe, medens
der ofte kom sløve fra Wergeland. Denne
rettede sine vers ikke alene mod
Welhaven, men ogsaa mod flere af hans
venner, og man træffer ikke saa sjelden et
epigram, som er morsomt. Flere af dem er
* i, s. 131.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
