Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
lig gamle Sagn, eller gammel Overtroe
vedligeholde sig i Opinionen og saaledes
i Stilhed udbrede Eensidighed og skjæve
Synsmaader». Anti-kritikens forfatter har
«attraperet» det gjængse ord, at al
meningsytring bør være human. Men med en
slags naiv bornerthed har han lagt for
dagen, at han mangler alt begreb om
humanitetens væsen. «Den humane Dom
yttrer sig i en reen Opfatning og
Fremstilling af Gjenstandene, der fjærne alle
tilfældige og uvedkommende Hensyn. Hvo
der mangler Klarhed eller Mod hertil, kan
maaske blive en literair Komplimentmager,
en ubetinget Beundrer af visse
Authori-teter og Synsmaader, eller en tankeløs
Reci-tateur af Almeensteder.» Men det slags
humanitet grunder sig paa en
menings-tvang, som er af allerlaveste sort. Den
selskabelige etikettes «indulgente former»
maa ikke gjøres gjældende i den literære
note-veksling. Her staar ikke personer,
men meninger mod hinanden, og her gives
ingen andre skranker end de, som ærlige
kampregler foreskriver. Hvilken forvirring
er det ikke at sige, at recensionen har
angrebet agtværdige mænd! Der tales om
den agtværdige pastor Wolff, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
