Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Han ser ikke sin lille kanin uden at
komme ind paa verdensprocessen.
Naar du hopper om min Stol,
er du Sky og jeg er Sol.
Mere skal ikke til for, at han straks faar
et «Syn af Livet, Syn af Blivet».
Der er over hans fantasi som over
mythologiens en sterk sanselighed. Kilden
til hans digte er elskov, «Elskov, som øser
de frugtbare Tanker ned, som en lunken
Regn om Vaar en». Og hvor luftige, ætheriske
hans Stella-digte end kan være, der er altid
en sanselig undergrund. Om Stella end er
hans genius, der «stiger blandt Stjernerne,
som et Barn i fulde Jasminhæk», og det
kun er skyggen af denne genius, han ser
glide langs aasen i form som en kvinde —
saa høit kommer han dog ikke, at det ikke
altid er bryllupet, hans tanker kredser om.
Digtsamlingen slutter han med disse ord,
idet han skildrer, hvorledes han og Stella
skal forenes og leve «inden samme
Engle-hud» :
Rul, mit Himmelforhæng, ned!
Her er Bryllups Fryd og Fred,
Her i Saligheds Paulunen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
