Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
lorgnettens glas, saa en taage kastes over
alt; tindrende lys og festklædte mennesker
ses i udviskede omrids. Sikkerlig er det
Wergelands digte, som har givet Welhaven
udtrykket Norges dæmring.
Henrik Wergeland har villet springe
over lære-aarene; det er hans store feil.
Al Kunst maa læres, — da forst er den fri;
thi Frihed vindes kun i Tvangens Skole:
Infanteristen paa en utæmt Fole
er udsat for hver Smaadrengs Drilleri.
Wergelands aandelige hovmod har ladet
ham overse sin umodenhed; «han vilde
strax gribe efter det Høieste, og standsede
derved voldsomt sin Progressivitet, som det
lader, for alle Tider.» Derfor alle disse
rædsomme smagløsheder og feil mod
digtningens hele teknik, saavel mod digtets
indre plastik som mod den vdre form,
sprogets skjønhed. Det Wergeland’ske
sprog-fordærveri er frygteligt, han er bleven
stifter af «et Slags nordisk Lingva franca».
Al denne tale fra den Wergeland’ske leir
om «digterfrihed» og «genialitet» er rene
fraser; disse ord savner paa dette
standpunkt al indre værdi. Det er kun digterens
mangler, som søges dækket med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
