Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
dette «falder dødt, eller dog i en lam
Tilstand, over i Frembringelsen, og stivner
den, og søndrer den».
Den digterfrihed, som prises hos
Wergeland, og som bestaar i, at han hæver sig
over kunstens regler, er derfor saa langt
fra at være tegn paa kraft, at den netop
indeholder i sig alle «afmagtens kriterier».
Ja, saa stor er ofte denne mathed, at
den ligefrem ophæver digtets ide. Det er
alene «Genialitetens Karikatur, det kneisende
Fuskeri», som kan gjøre sig til af at foragte
den modstand, som ligger i stoffet; «thi der
ligger en Mortifikation i et saadant Praleri».
Men i Norge har man da ogsaa en ganske
eiendommelig opfatning af et geni. «Geni
er her en ubændig Kraft i at ville, og en
stønnende Afmagt i at kunne, — Geni er
en Grif, der har hævet sig til en
Hønse-trappe, og et overjordisk Lys, der skinner
fra en Hornlygte, — Geni er en Higen mod
det Hæslige og en Virtuositet i det
Skurrende.» *
Det er kunstens levende, fyldige
organisme, soin altid mangler i Wergelands
* II, s. 229. Denne ytring er fra Welhavens
artikelrække: Om norske Presse-Anliggender; 1838.
Enkelte af de forudgaaende citater er ogsaa herfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
