Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
rummer dette ark netop alle disse sonetter
med tillæg af en til. Det har sikkerlig
gaaet alle læsere som mig, at de har undret
sig over denne høitidelige afslutning i
begyndelsen af bogen, en afslutning,
forfatteren selv har fundet saa pragtfuld, at han
gjentager den som slutning paa hele bogen.
Norges dæmring tegner først landets
natur i store rids. Norge stiger for digterens
syn dæmrende frem af mørke og kulde, en
jotunheim for raa, rasende kræfter.
Med Issen blottet under Polens Nætter,
med Barmen hævet under Bølgens Slag,
med trefold Skumring mod den korte Dag.
staar Norges Klippe mellem vrede Jetter.
Og hvor den tause Vandrer Foden sætter,
han skuer Kraften, hører Kampens Brag:
hist slaar Lavinen Skovens Værn i Kvag,
her raser Elven mod de stille Sletter.
Og ser du Norge fra det vilde Hav,
hvor Stormens Vælde sig mod Fjeldet kaster,
da tykkes Landet dig et Kæmpevrag;
se, Skroget sortner fra sin Bølgegrav,
se, Alpens Toppe staa som brudte Master,
hvor Skyen svæver som et Sørgedag.
Det hele syn er delte dog ikke. Af landets
skjød blusser ogsaa «blide flammer» frem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
