Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Under alt dette er det den eneste trøst
at vende synet mod hedenold. Vore fædre
forenede tankens klarhed og hjertets varme
med mandig styrke; fra dem maa
fornyelsens kraft udgaa.
Thi Glandsen, der i Ahne-Hallen brænder,
kan ei fortabes, — er en hellig Arv,
der falder renterig til Folkets Tarv,
naar det kan hæve den med voxne Hænder;
og medens Hallen sine Funker sender
til Aandens Virken og til Plov og Harv,
gror atter Helte-Oldets faste Marv
i klare Hjerner og i stærke Lænder;
og derfor flyver med sit Varsels-Ord
den hoie Saga over Fjeld og Fjorde,
og Folket undres ved den sære Klang:
«Din Hjemstavn, Bonde, er en hellig Jord;
hvad Norge var, det maa han engang vorde
paa Land, paa Bølge og i Folkerang !»
Dog — dette var kun en lykkelig
fremtids-drøm; han maa atter til stevne «med
nutids pral og styverfængeri».
Her skuer jeg en overgroet Sti,
hvor Tidslen hæver sig til Asenføde,
hvor lodne Fauner i Basuner stode,
hvor dunkle Masker liste sig forbi.
Men hvad har da lokket saa mange til
at stille sig i «denne vilde, tankeløse hærs»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
