Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Og saa ser man disse folk vrage aandens
nektar og prise «tanke-finkel fra
kartoffelhjerner». Men selvstændighed naaes ikke
ved at sidde gjemt bag en mur. Den
nationale eiendommelighed fremgaar først i sin
sande form gjennem den stadige
vekselvirkning med fremmed aandsliv; dette
renser den, og man blir fri for «forskruet
kraft» og «overdreven grønhed». Og
hvordan passer denne grænseløse forsagthed
sammen med alt skryd af den norske
kraft? Maa den nu sikres ved en
«anune-vagt som svage børn og uerfarne piger»?
Hørtes der i den grove kvalm bare et
nyn af vellyd, bare nogle rene strenge,
skulde han ikke klage slig, men glemme
ørknens traurighed og hyl og haste til den
smilende oase. Men her er allevegne kun
sløvhed og isnende kulde; aandens glæder
dæmrer for vort blik lig smukke eventyr
fra fjerne lande. Om alle farver blegnede,
alle harper forstummede, vilde kun et
døsigt nik stille vor norske ro tilskue.
Omsider gaar selv længselen efter et
høiere liv til grunde; man er borger,
embedsmand, forpagter. Man lukker for
det indre liv, sætter skodder for den indre
sans.
13 — Løchen: Welhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
