Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
folkets søn og den fuldt dannede
personlighed. Vi mindes endnu den rædsel, den
ældre slægt havde for, hvad den kaldte
«seminarister». Ved raaheden forstaar
Welhaven først og fremst mangelen af den finere
sans, den indre sans, for at tale i hans eget
sprog. Den indre sans fatter alt aandelig;
det er den sjælfulde sans og træder fremfor
alt frem som kunstsans.
Vi maa tilbagekalde i mindet, hvor
armt vort land dengang var paa kunst.
Omkring 1830 var Dahl den eneste norske
maler, som havde vundet større ry; og
han havde forladt sit fædreland. Det er
rørende at læse, hvilken nøisomhed selv
Welhaven lægger for dagen. Han skriver
høsten 1832 om stentrykkerkunsten og hilser
dens opkomst med glæde, da den er
«dobbelt gavnlig i et Land, der savner de
væsentligste Midler til at underholde andre
Kunstanstalter». Og videre heder det: «Norske
Kunstfrembringelser af nogenlunde Værd
have hidtil hørt til de store Sjeldenheder,
og denne Produktion besørges fast
udelukkende af Dilettanter. Vi maae her lade
ud af Betragtningen, at Kunstens sande
Væsen neppe opnaaes paa denne Vei; thi
Tidspunktet for et almindeligt ægte Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
