Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
ægte kjærlighed til fædreland ytrer sig, men
han glider over i, hvorledes Norge skal
skildres *.
Vil du med Varme skildre gamle Norge,
maa forst et Billed leve i dit Indre.
Og saa følger en polemik mod Wergelands
digtning, som trumfer frem «et
Nürnberger-stykke med farveklatter udenfor figuren».
Det interessante er netop at se, hvorledes
den personlige farve, han gav tidens
æsthetik, allerede tydelig viser sig. Paa nævnte
sted heder det:
Kan Klippens Fe ei til dit Hjerte dale,
har du ei hvilet i den Hoies Favn,
og delet hendes Sorrig, hendes Savn,
da er din Jubel kun en fjantet Tale.
Han, for hvem vemoden var den
stemnings-givende, poesigivende sjælstilstand, taler her.
Paa samtiden, som ikke kjendte de digte,
forfatteren af Norges dæmring bar paa, maa
den sonet have gjort et eget indtryk, hvor
han siger:
Hvad Jorden skatter som sin bedste Pryd:
den Trylleverden af dens Smil og Taarer,
der vækker Jubler, eller saligt saarer,
i rene Kvad, i Harmoniers Lyd —
• I, s. 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
