Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
liv begynder, er stadens forbi; menneskene
farer fra hinanden. «Man er ligesom inderlig
kjed af hinanden, og griber ined
Begjerlig-hed den første Leilighed til en fuldstændig
Splittelse.» Kristiania-folket drager ud paa
sine løkker. Naar man ser, hvorledes disse
ofte ligger i udkanten af stygge forstæder,
lige ved den støvede landevei eller paa
nøgne bakker, maa man tro, «at Hadet til
Byen her er stærkere end Kjerligheden til
Landet». Løkkerne ligger ikke de sommerlige
formaal nærmere end husene i byen, men
ved sin større afstand fra vandet staar de
ofte tilbage for disse. Ingen dybere sans
for naturen gjør sig gjældende ved valget
af dem; man tænker nok paa udsigten fra
dem; «men herved maa mærkes, at en vidt
strakt Udsigt oftest gjelder Et med en smuk.
Mangen En bygger sit Hus paa en bar Høi,
biot for denne Udsigt. Her, heder det, kan
man se Dampskibet komme og gaa — med
en god Kikkert kan man maaske endog
adskille Fartøiets Røg-Kolonne langt ude fra
en almindelig Braate-Brand. Her seer man
Pipervigen eller en af de andre
Forstadsdynger over Hovedet, og tæller med blotte
Øine alle de nøgne Holme i Indløbet. Hvor
behageligt at kunne vise Byfolk, der komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
