Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Welhaven selv forholdt sig taus til
begyndelsen af februar 1835. Da kommer
hans artikel: Til venner og fiender.
Han siger her med hensyn til forfølgelsen:
«Hvo der hidtil har tvivlet, kan nu se, at
Uhyret er der, og at bekæmpe dette, om
og biot for at prøve dets Kræfter og ruinere
dets Tilgange, anser jeg for det Nyttigste og
Hæderligste, man i vort Fædreland for
Øieblikket kan foretage sig.» Det følger af
hans standpunkt i denne sag, siger han
videre, at han ikke indlader sig i fegtning
«med de enkelte Hunde». «Den Tid, jeg
paa denne Maade skulde have spildt, har
jeg anvendt til yderligere at udarbeide det
Stof, jeg i Dæmringen har behandlet; jeg
har hærdet nye Landser, flettet nye Svøber,
og inden kort vil man atter finde mig paa
den Kampplads, hvorhen min Genius med
uimodstaaelig Magt har drevet mig.» *
Foruden denne artikel gav han bare et
indlæg til. Det var det staute, harmfulde
og varme digt til provst Hertzberg.
Norges dæmring gav ikke alene
udtryk for streng dom; digtet bar ogsaa en
dyb længsel efter sympathi. Vi slutter der-
* I, s. 257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
