Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Stormen gaar sin Kæmpe-Gang;
Havet vaagner af sin Dvale.
Horer du den brudte Klang?
Dybets Torden-Hoster tale.
Tor du kjæk ved Horet staa,
ride paa den høie Raa ?
Eia! frit lad Støvets
Evne-svulme i det vilde Stevne.
Hæv dig i den stolte Dyst
paa din Snekkes Ornevinge!
Snart du skal med Guddomslyst
Nattens dunkle Magter tvinge.
Seiren hviler i din Arm, —
Bølgen brister i sin Harm:
Hjemmets Strande, grønne, smukke,
frem i Morgenrøden dukke.
Ingen af vore digtere har førl et
inderligere samliv med norsk natur end
Welhaven. Hans stemninger hvilede over det
norske landskab: de var som luften over
sommer-eng, dens urters og blomsters duft
svæver i den. Men det er vestlandets natur,
han først og fremst hører hjemme i; her
har han sin aands billede. Ingensteds ligger
de sterke modsætninger hinanden nærmere.
Man tænke paa hans barndomshjems
omgivelser; rige, yppige strimler land, birk og
lind om deilige vand, en bugnende fantasi
i løv og grønt. Men alt sluttet ind af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
