Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
graa, golde stens rige, en ødemark, hvor
en trykkes af «den stumme ørknens vaande»
og længter efter liv.
Med Længsel søgte Blikket her
et venligt Billed fjernt og nær;
men overalt laa Ørknen gold,
som et uhyre, søndret Skjold
til Minde om den Urtids-Dyst,
da Fjelde tørned Bryst mod Bryst.
Og stenens tunge masse reiser sig i
vældige fjelde, som hænger «med trusel over
den dybe vang», saa man gribes af angst
for den løvfyldte, stille dal. Det forrevne
Qeld kjender ikke altid skaansel for det
hjem, som ligger i dalens fred og ynde.
Tænk paa de dybe Egnes Fred,
som Jokler vaage over,
hvor Liens Lunde stimle ned
til Fjordens milde Vover, —
hvor Stien, under Dverges Hjem,
til Sæterhytten leder, —
hvor Elven gaar blandt Boser frem
af Skovens Dunkelheder.
Welhaven skildrer ogsaa vestlandets natur
med en inderlighed, som lader os forstaa,
at han føler det nære slægtskab. Der
kommer over ham en egen kraft, som ikke fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
