Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
kunne grunde et hjem for, men hindringer
møder, staar hjemmets betydning endnu
sterkere for hans sind. Eiendommelig er i
saa henseende den prolog, han skrev, da
det nye theater høsten 1838 igjen begynder
at spille efter den første sommerferie.
Theatrets forløbne halvaar havde været fyldt af
strid; den lange feide om Campbellerne
havde raset. Det havde da været at vente,
at Welhaven havde hyldet den ædle kunst;
thi det var jo kunst-sansen, Wergelands
stykke havde krænket. Men skjønt det er
kunsten, som skal feires, blir det hjemmet,
som faar lians digt.*
O, det er Himlens Kald til Nordens Slægt,
at den skal frede om de milde Dyder,
der ty til Arnestedets Varetægt,
naar Dagen graaner, Hostbasunen lyder.
Værn mod høstens og vinterens mulm er
alene hjemmet; did rækker ikke vinteren
«med sin nød». Paa vort bud vaagner i
hjemmet en vaar af lvse minder. I
hjemmets fred stilles minderne samlet for vor
sans; hvad den ydre verden har splittet,
samles; hvad der er blegnet, faar igjen
fuldt lys.
* Thea ter-Prolog, III s. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
