Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
gen milhed. Bevæget saa han tilbage paa
sit livs vandring, og han har skrevet:*
Min Vei blev tung, min Horisont blev mørk;
jeg drog tungsindig gjennem Livets Ork;
men linder al den lvval, jeg maatte lide,
usynlig gik en Forer ved min Side.
Jeg vidste selv ei mer i Mulm og N’at,
hvor Veien faldt, og hvor mit Maal var sat.
Med Et blev lianen steil og haard og trang;
jeg maatte tro, det var min værste (lang.
Jeg folte Grunden lose sig og vige
ved hvert et Trin, jeg vilde opad stige,
og Stormen kom, og stemmed sig imod
min tunge Opgang og min Rest af Mod.
Men da den steile Klippegang var endt,
var ogsaa Morgnens Gvldenlue tændt,
og for min Sjel der lod en stille Tale:
«Sku nedad nu i disse grønne Dale!
Dernede vinker et forjettet Land:
der er dit Hvilested, dit Kanaan.»
Og se, det var mit Harndoms-Hjem der laa,
og der faldt Lys i liver en Mindets Vraa,
og rigt udfoldet blussed allevegne
det dybe Liv i disse fagre Egne;
det kaldte mig, det drog mig kjerligt ned.
Nu er jeg der, — og glemmer, hvad jeg led.
* Vandringen, IV, s. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
