Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Paa Vandring skyndte sig fra Nordens Host
ei biot de aldrig trætte Fugle-Skarer:
thi ogsaa Seilerne forlod vor Kyst,
og sogte syd-paa gjennem Havets Farer.
Ja, selv de lunefulde Skjers Tog
gik nu med uforandret Flugt fra Norden,
og ak, tilsidst en Længsels-Tanke drog
mit Sind til Vandringen fra Fosterjorden.
Som i en Drom jeg saa det ijerne Land,
med milde Bjerge over Eng og Vove,
med Marmor-Slotte paa den lyse Strand,
med vaarlig Host blandt immer-grønne Skove.
Og overalt jeg gik med travle Trin,
blandt Nuets Pragt og Seklernes Ruiner;
men Bjerg og Skov og Bolig og Ruin
saa ned paa Vandreren med kolde Miner.
Og hvor jeg dvælede, og hvor jeg gik,
det var som Alt var hemmeligt og lukket, —
og Drommen kom, med Toner og med Blik
fra Hjemmets Arne, der for mig var slukket;
og ensom drev jeg i en Folkestrøm,
og var et Fnug i denne dybe Vrimmel, —
da vaagned jeg med Hjem-Ve af min Drøm,
og fandt min Lykke under Nordens Himmel.
Ti aar derefter, oktober 1858, udtaler
han i et brev fra Neapel til en norsk
kunstnerinde: «Med al min Hu haster jeg nu
nordover, og mit lange Reiseliv, den
tilbagelagte Mangfoldighed, trykker mig ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
