Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Den stod i Ørknen. I Vidunder-Landet,
blandt Templers Gjenfærd, har den hævet sig,
hvor Samums Aaade gløder over Sandet,
hvor Livets Gud, Osiris, ligger Lig.
De dunkle Skrifter paa dens haarde Flader
er præged af en Stamme, der forgik,
mens strenge Sfinxer laa i lange Rader
og læste dem med gruelige Blik.
Mod denne Ligsten klang kun Stormens Hvin,
og dvbt fra Nilen Klynk af Krokodiller,
og Skriget af den vilde Beduin,
men ingen Sangfugls trøsterige Triller.
Dog — de dødes tid er endt.
Napoleon, en ny Sesostris, stod ved Nilens strøm,
og mørket veg for skinnet fra hans leir.
Den nye tid er ved hans magt for evigt
knyttet til livet; den kan ikke mere
glemmes under sten og kalk. Obelisken vidner
atter om livet.
Europas Slægt har stirret, sløv og blind,
i et ægyptisk Dødningmørke ind,
og muret Helligdom og Skolehus
af sunkne Graves og Kolonners Grus.
Ak,, mange Ætlæg maatte forst forgaa,
for Slægten atter vaagnede og saa.
Hvor Vestens Folk har sat sit Friheds-Træ,
staar Obelisken nu, en stolt Trofæ;
den maatte flytte, som en tung Tribut,
fra Ligene, hvis Herredom er brudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
