Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Schweigaard og U. A. Motzfeldt. Da de
pibende ikke vilde give tabt, sprang
klapperne tilslut over stoleraderne og gik paa
med næverne.
Den c o n s t i t u t i o 11 e 11 e hævder
naturligvis, al bladets meningsfæller har optraadt
paa denne maade, alene fordi det var noget
uhørt, at et saa slet stykke skulde bringes
frem paa det nye theater. Det er ikke mod
Wergeland, de har rettet sit slag; det er
nærmest mod theatrets direktion. De har
villet værne om kunstens helligdom, intet
andet. Deres kritik af stykket er over al
maade nedrivende. Schweigaard skriver
blandt andet: «En saadan Vasvællingsmag,
et saadant Pjaltesyn, et saadant Tohuvabohu
har endnu aldrig indsneget sig paa et
Theater før.» Og et par dage senere lieder det,
at forargelsen over, at theatret turde byde
hovedstadens publikum et sligt stykke, var
blandt skjønsomme og upartiske mennesker
stor. «Derfor var Pibningen saa
entliusia-stisk, og vikle have været langt mere
udbredt, hvis Instrumenter havde været at faae;
og vi feile neppe ved at antage, at den
Mængde Mennesker, der saa tydeligt
tilkjen-degave deres Mishag med Stykket, lededes
af den samme Følelse, som dette Blads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
