Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Ja, lemfældig gaar de frem, de griber aldrig
voldsomt ind. «Den Konservative flytter
ingen Bjerge; men han gaar omkring
Bjergene, saa længe til der bliver en Fodsti, for
Motionens og den gode Appetits Skyld. Han
opdriver intet Slags Vildt; men han sidder
gjerne Dag og Nat ved et Laxegarn, og
stirrer ned i Søen, til der kommer en Fisk
svømmende, og da trækker han Garnet til,
fordi Dyret ellers let kunde gaa ud igjen.»
I S i sy p hos, 1837, har Welhaven
skildret ham, som drives af en rastløs higen til
kamp mod øglerne, medens de lykkelige
skygger vandrer i lummer halvdag ved de
tause floder.
Om S i sy pli «s’ uendelige Kvaler
ved de et Sagn, som deres Ho Forhoier,
mens Lundens matte Viften dem husvaler,
og Hankens Lov sig over Lethe hoier.
Kn Flok af Skygger hvile i det Gronne.
og andre skride dosigt over Scenen,
og hore fjerntfra Æoliden stønne
hver Gang han atter gaar tilfjelds med Stenen.
Digtet staar i Den con stitution elie,
16. september; ogsaa omgivelserne taler for,
at Welhaven ikke alene vil give et billede
af Sisyphos-arbeidet, men ogsaa vil tegne
skyggerne. Den constitution ei le har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
