Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
en forfatter i Morgenbladet*, ikke længe,
førend der var sluttet et forbund mellem
«dandyerne» og troppen, «og ved enhver
Leilighed saae man Dandyerne som en
Æresvagt omringe Welhaven og Venner. At
den Uvillie, som Mange turde havt mod de
Første, derved tillige gik over paa de Sidste,
lader sig begribe».
Navnene paa Welhavens tilhængere
havde vekslet ned gjennem aarene. Først
blev de kaldt danomaner, saa kosmopoliter
og endelig dandyer eller løver. Publikums
opfatning af dem speiler sig i disse navne.
Ja, nu var kunstkritik kommet og
selskabelighed i større stil; men Welhaven
var ikke tilfreds hverken med det ene eller
det andet. Kritiken hænger sig som «en
slæbende hale ved hvert et klingende
nummer», som han siger i Mellemspil til
Kel lerman li s koncerter. Det kritiske
snak er intet andet end en ydre dressur,
som har et skjøn paa faconen af skroget,
men ei paa del indre hele».
Man mærker i Salen, lvvorlidet man veier,
naar Oret er uopdraget:
man bliver af dem. der kan spille en Feier,
saa meget i Skole taget.
* J. C. Lous. Mrgbl. 15. april 1838. No. 105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
