Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Det giver en Angst, man sidder paa Naale
og tænker, mens Manden spiller:
«Med hvad Slags Alen skal man da maale
de sælsomme Lob og Triller?»
Man skotter til grundige Connaisseurer,
til hver en Notits man lytter,
og endelig voxer der Æselsorer
paa alle de svage Gemytter.
Dannelsen er kommet i en «ruf», den
er ikke spiret langsomt af landets egen jord.
Se bare paa «en ret moderne aften»!
I)er mærkes Sødmen godt og Kraften
af Frugt, som ingen Jordbund har.
Den Vext, der biot vil spire fri.
af Livets egne Kilder ammet,
er der en diiftlos, tungt annammet
og halvt forstaaet Theori.
Her er natur uden dannelse, og dannelse
uden natur; bare ikke begges forening. Og
det er jo denne alene, som giver det
sjælfulde, eiendommelig natur forløst i aand.
Halv-kulturen tager præg og farve fra
menneskene, røver deres selv og stiller en dukke
isteden. Det selskabelige liv tilhører
vistnok livets overflade; men for den, «der har
Grundens Væsen og Kraft i sig, er del en
høi Ros og Fuldendelsens Mærke, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
