Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Welhaven var Kristiania-selskabets
for-kjælede barn; Camilla Collett kalder ham
træffende «vor bys enfant gåté og terrible».
I enkelte kredse blev han formelig dyrket
og havde frit spillerum. Han kunde jo
heller ikke undværes; han var selskabets
høiere liv. Og hvor mangen gang var han
ikke sendt foran, naar det gjaldt en
alvors-dyst. Han var det, som skulde slaa det
knusende slag mod fienden; da havde man
brug for alt skarpt og spidst. Da der blev
sagt til ham af en kjending, at han ikke
maatte være saa skaq>, svarede lian: «Med
dette væsen har jeg faaet mine bedste
venner.»
Det maa heller ikke glemmes, at der
bag al denne kritik laa et sterkt savn. Han
krævede af sine medmennesker en
aandfuld livlighed, som meget faa kunde give i
et saa lidet samfund. Han likte ikke kort
eller andet spil i selskaber; da satte han
næsen tilveirs, og sagde: «Nei, des Geistes
Tropfen!» Det var disse draaber, det norske
samfund ikke kunde yde.
Han tugtede alt, som var smagløst,
vaagede over, at dilettantisme ikke skulde
dække over trangen til ægte kunst, og
fordrede skjønnere omgangsformer. Det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
