Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,359
«Det er mig, Camilla, der skriver Dem
til, som har noget at sige Dem. Welhaven,
De maa ikke beholde hos Dem det lille
skrevne Hefte. At De vilde beholde det,
det har rørt mig, glædet mig, men der bør
intet skriftligt findes hos Dem fra mig. Det
er mig en utaalelig Tanke, at det engang
kunde falde i fremmede Hænder, at
nysgjerrige og undrende Øine skulde
gjennemløbe det. Det er ikke, fordi der er noget
ondt deri. Nei, det er for godt. En Sjæls
Forskrivning til en anden! De maa give
mig denne Forskrivning tilbage. At De
vilde læse det, optage og gjemme det trofast
i Deres Sind er alt, hvad det lille Skrift
har villet.»*
Naar hendes livshistorie engang la*gges
frem, vil man se, hvor meget hun har givet
af sig selv i A in 1111 a 11 dens døtre, denne
bog, som taler inderlighedens, den varme,
blyge følelses sag.
I digtet Formosa af samlingen 1860
har Welhaven sandsynligvis bragt hende sin
sidste hyldest.
Et digt i første samling lieder Den
ensomme; her kommer en følelse af
forladthed tilorde.
* Nyhende 1897, No. 9.
24 — Løchen: Welhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
