Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,365
daut møde i digtet At lide og at lindres.
Han skildrer egnen 0111 Lille-Frogner og
fortæller saa:
I Huset der, hag Skovens Krands,
var dengang Strengeleg og Dands,
der brændte Kjerter klare;
men hun slog Shavlet om sin Hals,
og fra den muntre Skare
vi smutted hort, og vilde gjerne spare
den hede Liengselsvals.
Ak, Foraarsmaanen skued ned
vemodigt til vor Ensomhed,
som om vor Sorg den vidste.
Og sagte livisked Nattens Rost
0111 Troskab til det Sidste,
og end engang, fra nysudsprungne Kviste,
flöi Haabet til mit Bryst.®
* I Welhavens slegt fortælles 0111 et bal, som blev
holdt hos Kjerulfs paa Bakkehuset. Welhaven
var naturligvis ikke buden, men lian gik 0111
aftenen opover mod huset og saa giennem de
lysende vinduer Ida danse. Hun passede ham op
og kom ud den sene hostkveld i sin tyncle
baldragt. I)e taltes ved en stund. Fra den tid af
begyndte hun at hoste og blev daarligere og
daarligere.
Dette bal sættes i forbindelse med nævnte
digt; det er imidlertid ikke rigtigt, da i et brev
Lille-Frogner nævnes som digtets scene. Den
«stride stram», som omtales, maa være
Frogner-elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
