Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,370
I)e lyse hinde kan ikke niere bringe ham
ro; alle sommerens lyd taler kun om hende.
Han flygter stundom, siger lian i rimbrevet
til frøken Anker, fra byens ærgrelser ud i
naturen, men uden hjælp.
Man bliver dog der elendig tilsidst:
der findes bag Lovet ei Ro eller Rist,
der nikker en Huldre fra hver en Steen,
der gynge Alfer paa (ines og Green,
de lokke mig ud i Knge og Lunde
med skinnende Yinger og hviskende Munde:
men sidder man forst i den grønklædte Celle,
da har de kun traurige Ting at fortælle.
Sommerens alfer har, som det heder i
digtet Alfernes hvisken, kun ét spørgsmaal:
hvorfor liar du ikke din elskte med?
0 sode Rost, hvi vækker du
min hemmelige Smerte nu
1 disse stille Lunde!
Min Mund er lukt, mit Aag er tungt,
der findes intet Hvilepunkt,
livor Savnets Orm kan blunde.
Welhavens Nyere digte, som udkom
i slutten af aaret 1844, gjennemstrømmes af
hans sorg. Hele digtsamlingen faar sit præg
af to ting, sorgen over Ida og glæden over
den nationale romantik. Tungest føler han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
