Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,385
O, kunde I, med denne Hoben Rust.
fremmane Glimt kun af det store Svundne!
See, biot ved Klippeluftens friske Pust
hensmuldrer meer end Hælvten af det Fundne.
Hvad har I lært af dette brudte Sværd,
saa tomt for Pragt, saa drabeligt i Færd?
Kun Helten lærte af de kloge Dværge
dets længst fortabte, hemmelige Værd:
at biot i Kamp stod Runer paa hans Værge.
Men det skal fljtte fra de gamle Bjerge,
og det skal bramme blandt det lose Kram,
som Samler-Iver stiller dig tilskue,
fra Pavens Toffel til Nomadens Bue,
fra Mumien til Flaggermusens Ham.
De gamle fædres færd tolkes alene af
den norske natur; i den forstaaes disse
vaaben, fattige paa skjønhed, men hamrede
ud af selve fjeldet.
O, staar du ensom i en saadan Stund,
hvor Kæmpehøien speiler sig i Fjorden,
da stige Drømme op fra Kæmpens Blund,
og gaa med Bæven til dit Hjertes Grund
med dybe Tanker fra det stærke Norden:
da foler du, at Hedenolds Bedrift
er voxet ud af disse morke Lier
som Fyrren voxer af sin Klipperift —
at hine Lyn i Vaabendaad og Skrift
er Fjeldnaturens egne Fantasier.
Derfor tog Helten sine Vaaben med
i Høiens sommerlune Sovekammer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
