Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,391
inderlige samliv mellem natur og aand er
hørt op.
Ak, nu er Skovene øde,
Forsoningens Iiaand er brudt;
ved Morgen- og Aftenrøde
vort Suk er fortabt, forskudt.
Pan havde «i dage, der glimte fjerne», været
midieren mellem natur og aand; med høiere,
renere glød havde han tolket vekstlivets
mægtige trang. Men guden er ikke mere.
Det klang gjennem alle Lunde
fra Skovens inderste Skjød,
det raabte med tusind Munde:
«Den straalende Pan er død».
Ja, den græske guds stemme har
ophørt at lyde; det er ogsaa en fremmed røst
i Nordens skove. Disses aand tager liv i
egne former, træder frem i nordiske
skikkelser. Det maa være folket selv, som med
sin indre sans lægger sjæl i naturen; thi
folket staar naturen nær. «Medens de
Dannedes Forestillinger og Udtryksmaade mere
vise Afstanden mellem Naturen og
Menneskelivet, udtaler Folkelunet Tilnærmelsen og
Forbindelsen.» Lyt derfor til det levende
sagn, og det skal høres, naturen lever end.
■21! Løchen: Welhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
