Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,402
virkning paa menneskets sind, han altid
havde forudsat. Her kunde han have vist,
hvorledes det natursyn, som følger det
voksende sjæleliv, sluttelig blir et livssyn. Men
han var ikke længere skikket til at udføre
en slig opgave. Han havde hidtil set
naturen som den, som giver øieblikkets lyriske
stemning, og udover dette kommer han
heller ikke i sin fortælling. Den er bare et
udkast.
Paa en gaard opunder aasen, langt fra
folk og i en stor, tung natur vokser en
jente op. En fremmed, som kom hid, vilde
helst tro, gaarden var øde og mennesketom;
saa stor er naturlivets overmagt. Selsomt
vilde han saa gribes, naar han med et lik
øie paa Hvide-Sara, gjæterjenten, som
sidder paa tuen blandt de hvilende gjeder.
Paa gaarden bor foruden hende bare to
mennesker, og dem hviler naturen tungt
over. En enke eier gaarden; saa længe har
hun stengt sine følelser og tanker ind i sig
selv, at hendes sjæleliv ikke mere kjender
meddelelsens glæde; hun er forstummet.
Det er savnet af en søn, som har gaaet fra
hjemmet, hun ruger over. Den anden er
gaardsgutten, hvis sjæl er saa kuet i veksten,
at han er aandssvag. Men alt dette tunge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
