Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,403
dumpe faar sin opløftelse og sin forklarelse
i Hvide-Saras lyse, rolige sind; hun er
solluften over de mørke skovgrunde og de
vaade myrer. Hendes sind giver sig hen
til gud, og denne aandighed har faaet sin
grundfarve fra de mægtige og strenge
naturomgivelser. Lig de gamle hyrdefolk omgaaes
hun i skovmarken med gud; sin sjæl
lægger hun aaben for ham. «Hun er en
Enfoldig, der ved Raad for Alt, og en Ydmyg,
der i Ødemarken lever et opløftet og samlet
Menneske-Liv.»
Fortællingen har sin interesse, ikke ved
udførelsen, men ved, at den peger hen paa
et mere realistisk drag i Welhavens kunst.
Naturen faar sin sjæl i det lyse, rene
menneskesind, ikke i den hemmelighedsfulde,
halvskjulte huldre. «Men i Fjelddalen, paa den
mosdækte Skrent, sidder Hvid e-Sara med sit
rene, glade Hjerte og sit klare, henskuende
Blik. Betragt hende i Forgrunden af det
mægtige Landskab! Hun er den besjelede
Skikkelse, hvis Aand svæver over Udsigten,
og hvorved al dens Strenghed faar en
mildere Tydning.»
Welhaven naar heller ikke i sin prosa
den stilens simpelhed, som fordres for at
tegne det enfoldige sjælelivs udfoldelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
