Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,434
Nu ruger Sneen overalt
paa Plantelivets stille Hjem:
hvor Vintrens tætte Byger faldt
staar Busken knap af Sneen frem.
Paa stenet Grund, paa Blomsterbed,
det samme Ode udbredt er
saa jevnt og dybt, at Ingen ved
at skille Død fra Dvale der.
Alt, livad der er øde, ørkenagtigt, giver
hans tungsind vekst; der gaar en gru
gjennem liam, naar lian ser, at «egnens liv er
knust i fødslen af det golde». Derfor
virker ogsaa liøifjeldets vidde tungsindig paa
ham; ogsaa her ser han ørkenen for sig.
Vi kjender disse ord fra Eivind Bolt:
Hvor vid og vældig og hvor mork
udstrakte her sig Fjeldets Ork!
Med Grus og Lyng laa Vang ved Vang
brunladen, vild og milelang.
Han taler selv om «himlens ørk», naar
tunge, mørke skyer fylder luften, og det
mulmdækte hav kalder han den brusende
ørk. Hvor dybt et indtryk «ørknens vaande»
har gjort, ses ogsaa af den hyppige brug,
han gjør af ørkenen som billede. Han
taler om «savnets ørk», og skal han skildre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
