Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,435
en sorg, som er haabløs og ulindret, er det
en sorg, «der vandrer gjennem ørkener».
Morsomt er det, som fortælles o ni ham fra
et selskab, hvor en svær og meget høi dame
blev forestillet for ham. Da han blev spurgt,
hvad han syntes om hende, sagde lian: «Det
er en op reist ørken.» Det er ikke nok med,
at et menneske, som gjør et øde indtryk,
minder ham om en ørk; men lian reiser
ørkenen endog paa kant, forat billedet skal
blive endnu mere træffende.
Fordi hans følelser strømmede med
elven, i glæde bredte sig ud over den
yndige dal og i tungsind lagde sig over fjeldets
ørk, netop derfor fandt omvendt ogsaa
følelserne sit naturlige udtryk i landskaber. Saa
nøie er forbindelsen mellem naturen og
stemningen, at ikke alene naturen vækker
stemningen, men ogsaa enhver glæde og
sorg fører det tilsvarende landskab frem for
hans indre syn. Landskabet opløser sig i
stemning, og stemningen fortætter sig til
landskab. Ligesom komponisten udtrykker
sine stemninger i toner, udtrykker Welhaven
dem i landskaber. Han breder sin
stemning ud i rummet, saa den ligger klar for
vort syn. Han vil udtrykke, at glæden er
svunden af hans liv, og han siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
