Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,445
dens eget. Det vdre indtryk «nedsynker»
i hans sjæl, og først naar det klargjort
atter stiger op, er det kunstens billede.
Dette er af anden art end naturens eget,
som har en mangfoldighed, digtningen aldrig
kan gjengi ve; i det mangfoldige formaar
poesiens samlede kræfter intet. Alligevel
giver kunsten et billede afsluttet i sig selv,
ei totalbillede. Men hvad der her giver
helheden, er aanden selv; thi kunst er «en
aandig opfattet virkeligheds gjenbillede».
Alene for dette gjenbilledes skyld er det,
digteren maa have det nøiagtige kjendskab
til naturbilledet; denne fortrolighed giver
kunstens billede dets fulde klarhed, lader
den besungne gjenstand fremgaa «i dens
væsen og med fuld beskuelighed».
Saasnart naturbilledet er optaget i
digterens sjæl, er det kommet under en nv
magt. Digterens syn paa naturen er et syn
i stemning, og denne virker rensende,
klargjørende. Indenfor billedet linder en
udskilling sted. Alle dele, som bærer
stemning og forhøier den, rykker sammen; alle
enkeltheder, som ikke giver stemningen
hjælp, skiller digteren ud. Intet maa virke
skurrende mod grundtonen. Landskabet
gjengives i en ideal, sammentrængt fonn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
