Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,450
thi hver en Skygge i det kjere Hilled
er under Vemods Taarestrom formildet,
og blidt beaandet af den Hedenfarne.
Sorgens forvandling slaar for ham som
et under, «kjærlighedens under». Det var
de døde selv, som i forklaret skikkelse
vendte tilbage fra de «stille lande». De
kommer, naar vort sind atter er blevet saa
klart, at det kan være bolig for de lyse aander.
Thi ak, naar Savnet fængsler vore Sjele
i Smertens Mulm, i Haabloshedens Dvale,
da er det os, der bo i Dodens Dale,
hvor ingen Salighedens Aand kan dvæle.
Det er den «trofaste, vaagende erindring»,
som kalder dem tilbage. Og dette gjensyn
med de døde, deres opstandelse i hans .sjæl,
var for Welhaven en indre erfaring af
grundlæggende betydning. Han ser lieri en
borgen for et gjensyn i et andet liv.
Lad hende svæve om din stille Vei!
Vær stærk i Savnet o, men glem det ei!
Glem ei den Tabte, som din Sjel har kaaret!
Husk ved hver Trost, som du af Livet henter,
at Gjensyns-Glæden, som os hisset venter,
er Mindets Frugt, af Kjerligheden baaret!
Saa klare staar synerne fra hans svundne
liv paa sjælens grund, at de gjør et ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
