Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,458
Vemoden havde udviklet sig til at blive
hans livs dybeste følelse. Naar han
færdedes ude blandt menneskene, var der saa
meget, som æggede til strid og skarp tale;
men i de ensomme stunder kom den milde
længsel efter fred, og hans syn søgte
mindets skikkelser fra «de stille lande».
Glædens Erindring, beaandet af Sorgen,
danner min Drøm i de natlige Stunder.
Sorg og glæde paa én gang. Vemoden er
hans sorg over det svundne, men tillige
glæden over, at det tabte endnu er tilstede
i hans sjæl som rene, klare billeder.
Allerede i kritiken af Wergeland, 1832,
havde han i dennes digte savnet «den indre
klarhed og ægte poetiske resignation, der
bringer smerten til at dulme og opløse sig
i blid vemod». Og det er karakteristisk,
at han, ogsaa omkring denne tid, om Wolffs
digt Hvor herligt er mit føde 1 a nd
siger, at det vækker «vemodig-glade indtryk
af minder fra vore henrivende klippedale».
Andre skal vistnok have vanskeligt for at
merke nogen vemod under læsningen af
dette digt. Den natur, som dybest havde
grebet ham, tilhørte hans barndoms hjem:
derfor mødte han stadig naturens store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
