Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,480
Luk dog ei Øiet inat.
vaag med Erindringens Skat!
Her, mens du sidder alene,
aabner sig Mindernes Scene,
her vil fromme
Slagger komme
vinkende blandt maanelvse Grene.
Hor hvor de hviske dig omt
Alt hvad din Længsel har drømt,
see, hvor de bringe tilbage
Gjenskin af fagrere Dage!
Lad det tindre;
det vil lindre
Smerten i dit Savn og i din lvlage.
Midt i en tid, som for Welhaven stod
som uroens, peger han mod det indre livs
stille, langsomme vekst. Tiden har, siger
han*, mange storverker at opvise; men
disse er travelhedens, det udadvendte livs
verker. De er sterke vidnesbyrd om, hvad
slægtens forskende og higende aand
formaar, men ogsaa udtryk for sjaklenes
pinlige uro, som døves og fordeles ved dem.
En forunderlig utaalmodighed er kommet
over denne tids mennesker. «Fra
Forskningens Opdagelser, der komme Slag i Slag,
* VI, s. 297. Tale for samhold i Norden. 1854.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
