Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,491
følelse, at man «omkring de store
Læresætninger har sammenpønset dette sniaalige
dogmatiske Snørkelverk, der skal betragtes
som Et med Læren, fordi det endnu findes
udnieislet over de gamle forvitrede
Kirkedøre». Paa dette punkt var lian altid
polemisk ligeoverfor theologerne. Der fortælles
om ham fra begyndelsen af seksti-aarene,
at han sagde, da han traf en gammel ven,
som var kommet ind til Kristiania for at
tage del i et præsteiuøde: «Det er et
rædsomt møde. Bare jeg ser et hvidt
halstørklæde flyr jeg. Min arne er slukt. Jeg er
i Drøbak.»
Religionen er for Welhaven den dybe
følelse; det forstandsmæssige, dogmatiske,
træder tilbage. Den er en dyb ærefrygt for
hver ren aabenbarede af det ideale. Med
denne følelse staar han ligeoverfor det
op-liøiede skjønne; her er, siger han, altid en
vis sjælespænding tilstede, «som undertiden
endog kan gaa over til virkelig frygt og
ba’ven».* Og han stod bævende, naar han
følte guddomslivet i sit eget indre; han
grebes af en «navnløs bæven», som det heder
om (ianymedes.
® Ytring fra hans forelæsninger over psykologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
