Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,493
Her, hvor Kirken, mork, forældet,
ruger lukket paa sin Gaade,
har et vaarligt Liv paa Fjeldet
aabenbaret Himlens Naade.
Og jeg har andægtig dvælet
og har hort mit Hjerte banke,
hvor Naturen laa besjelet
af den dybe Guddomstanke.
Welhaven har havt en sterk følelse af,
at ogsaa kirken trængte et fornyet liv som
saa meget andet i vort land. Det er i disse
aar omkring slutten at tredive-aarene,
dengang han selv havde sterk trang til
reformatorisk arbeide og var omgivet af en kreds
af mænd grebne af den samme virkelyst.
Tiden er en overgangstid, og dens arbeide
er rastløst, men er alligevel frugtbart, mener
han. «Den er en gyngende Hav-Plante, paa
hvilken Trækfuglen et Øieblik hviler,
medens Stormen er over og under og trindt
omkring den. Disse grønne Spirer lade den
dog haabe et Land, som den endnu ei kan
skimte, og lægge en høiere Kraft i dens
Vinger.»*
Snart gav dog følelsen af det ufærdige
i tiden ham mere smerte end arbeidslyst.
Alle føler, mere eller mindre dybt, siger
* 11, s. 199, 1838.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
