Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
formaar med den «inderste sans» at se sit
eget selv, da ligger friheden for ens blik.
I sit indre er mennesket frigjort, et
guddommeligt væten.
Dog, det er ikke nok at have fattet sig
selv som det frie menneske. Den frie
menneskehed skal i hver enkelt bringes til
udfoldelse paa egenartet maade. Menneskene
skal ikke være til som en ensformig masse;
enhver er i sit indre et helt igjennem
eiendommeligt væsen. Og dette egetformede
indre menneske skal ved handling bringes
frem til større og større klarhed. En lielt
fri, selvegen tilværelse er livets maal. Det
er i sa» r denne tanke om vort inderstes
eien-dominelighed, som har virket opløftende
paa ham, siger Schleiermacher. «Jeg føjer
mig ved denne Tanke som et særskilt tænkt
og villet, altsaa udvalgt Værk af
Guddommen, hvilket skal være i Besiddelse af
særegen Skikkelse og Dannelse.»
Ud fra dette svn paa det menneskelige
livs ideale udvikling kan Schleiermacher
ikke dele sin tids stolthed over de store
fremskridt. Disse gjælder udelukkende livet
i det ydre; menneskene har i stor
maalestok udvidet sin magt over det døde stof
og hersker over naturens kræfter. Umulig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
