Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,542
offentliggjort i Christiania-Posten:
bladet skulde have feuilleton,
aabningshøi-tideligheden skulde være virkningsfuld, og
man saa sig om efter det, som rigtig kunde
overraske. «Og man fandt, at Intet kunde
mere overraske end at se Joh. Seb.
Welhavens Navn blandt nulevende Forfattere.»
Det var jo A. Munch, som der i denne
tid blev set op til som til landets første
digter, og det kanske mest i de kredse,
som netop tilhørte Welhaven. Denne har
nok mange gange smertelig merket den
kulde, som slog ham imøde. Et af hans
sidste digte er En sangfugl.*
Fossekallen bygger paa det øde tjeld ved den
iskolde elv. Den sender sine triller og blide
kvad over elvens øde bredder; til tak faar
den isnende skvulp fra fossen. Ikke
engang om vinteren søger den bort; nede fra
isen i det trange, taagefyldte elveleie løfter
dens sang sig op mod himmelen.
Men skal en Sanger trives
i Fossekallens Kaar,
maa han for Alting drives
af Iver, som forsi aar.
* Offentliggjort i Vintergront. Nye fortællinger
og digte, danske, norske og svenske. Ildgivne
af Chr. Richardt. Kjøbenhavn 1866.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
