Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,547
Kt af de sidste digte, vi har fra hain,
kanske det sidste, er et digt til Danmark,
I et traad-vindsel, 1866. Hans hjerte
strømmer over af tak til dette land, som
han skyldte saa meget.
Gud signe dig, du danske Vang!
dit Folk, din Skov, din Blomster-Kyst?
Og Tak for Duft og Fuglesang
og Sjelefryd og Øjenslyst!
Allerede i begyndelsen af seksti-aarene
saa de, som kjendte Welhaven godt, at der
var noget ændret i hans maade at gaa paa.
De første tegn viste sig paa den
hjernesygdom, som skulde nedbryde den kraftige
mand. Allerede høsten 1865 fik han et
helt aars tjenestefrihed. I)a aaret var ude,
begyndte han den første oktober 1866 igjen
sine daglige forelæsninger for de yngste
studenter. Han kom fornøiet hjem fra
forelæsningerne og glædede sin hustru, som
dengang var syg og laa tilsengs, ved at
fortælle, at auditoriet var aldeles fuldt. «Det
anstrenger mig, men det gaar», sagde han.
«Og skjønt jeg saa mange aar har staaet
paa kathedret, kommer der en bæven over
mig, hvergang jeg begynder.» Men
forelæsningerne varede ikke mere end fjorten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
