Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,550
indlod sig paa at være voldgiftsmænd her
i denne sag. Alle erkjendte, at Welhaven
var et talent som digter, og hvad han havde
prøsteret, var alle bekjendt; men, om man
var noksaa mild, noksaa human i sin dom,
saa vilde taleren erklære, at Welhaven ikke
var nogen digter af første rang; men dette
maatte kræves for at skjænke en
nationalbelønning. Hvis ethvert sekundært talent
skulde belønnes, vilde disse belønninger
tabe sin betydning og glans, og vi vilde faa
udgifter for statskassen, som den ikke bør
have. Taleren mindede om, at Wergeland
i sin tid søgte om eftergivelse af en del
sagsomkostninger — omtrent til en værdi
af 800 spd.; det var ved slutningen af hans
digterbane, da han tilfulde havde aflagt
vidnesbyrd om, hvad han havde udrettet
for folket og literaturen. Komitéen negtede
dette, og stortinget sluttede sig enstemmig
hertil. Der blev sagt: Vi vil ikke
indlade os paa at fælde nogen dom over
mandens fortjenester; der er forskjellige
meninger derom.» Taleren vilde bede enhver
drage parallelen: at negte at eftergive
Wergeland en sum en gang for alle og at tilstaa
Welhaven en nationalbelønning. Taleren
kunde ikke være med paa det sidste, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
