Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
troede at kunne gjentage det gamle ord:
«Han har faaet sin løn.»
Flere talere forsvarede saa flertallets
indstilling og fremhævede blandt andet det
nationale drag i Welhavens digtning; ja, af
en taler, stiftamtmand N. Vogt, blev der
opkastet det spørgsmaal, om ikke Welhaven
var den første digter, «som havde anslaaet
de egentlig nationale strenge».
Sverdrup ytrede i sit gjenmæle, at han
gjorde sig en ære af at holde den mand
op, som ligger i sin grav med
anerkjendelse af, at han ligger der som en udødelig
skald og Norges første digter.
«Endelig har man sagt,» fortsatte han,
«at Welhaven har anslaaet først de
nationale strenge. Nei, det er ikke saa. Havde
det staaet i den mands magt, var der ikke
kommet en eneste national streng paa
Norges harpe. Den overmagt, som den
tidligere fælles-literatur igjennem mange
begavede aander havde faaet, vilde traditionen
have vedligeholdt, og den hele norske
digtning vilde være blevet en efterklang af
fremmede sangere, kanske iblandet med
nogle enkelte norske ord, og det ord, som
faldt smukt; thi hans herredømme over
formen var ikke lidet.» — Taleren skulde
30 Løchen: Welhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
