Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,553
Efterat regjeringens forslag var
forkastet mod tolv stemmer, seirede
mindretallets indstilling med een stemmes
overvegt.
Ved denne afstemning var der neppe
mange, som ligetil lod sig lede af uvilje
mod Welhaven. Det var for de flestes
vedkommende sparetanken, som stod i
forgrunden; det var embedsmanden Welhaven,
som ikke skulde have høiere pension.
Allerede samme dag skulde Welhaven
faa den smukkeste opreisning og klart syn
for, at miskjendelsens tid var over.
Studenterne bragte ham en afskedshilsen og
en tak. Det var straalende høstveir den
dag, netop en dag med det vemodsfulde
efterskin af sommerens lyst. Ved
middagstider drog et langt tog af akademiske
borgere, unge og gamle, udover
Drammensveien til Welhavens bolig. Da de kom
frem, stillede de sig op i en halvkreds foran
huset, med fanerne og sangerkoret i midten.
Under denne bevægelse kom rækkerne noget
i norden, og da skjød et glimt af lune op
i den syge, sterkt bevægede digters sjæl.
«De cimbrer og teutoner,» sagde han hen
for sig. Studenterne sang først Welhavens
egen studentersang, dette digt, som med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
