Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
33
uden naar han faar dem af sin hustru. Og penge er Jsom
regel ikke nogen rigtig god hjælp, derom har Tolstoi et
langt livs erfaring. Pengegaver gjør saa let folk til tiggere
og lediggjængere. Derimod pleiede han at hjælpe saa
mange, han kunde, med personligt arbeide. Han byggede
til eksempel op en ny ovn for en enke i nabo-laget eller
en ny hølade. Han pløiede og saaede for den, som
var syg eller havde stor familie og ikke selv kunde klare
hele arbeidet.1 Han fik ogsaa sin kone til at give tøm
mer til en ny bygning, eller saakorn. Eller han holdt
en smule skole for børn og voksne, heri en tidlang trofast
hjulpet af en af sine hengivne og elskelige døtre. Men alt
hvad han gjorde, var bare smaating efter hans egen mening,
og han var i grunden ikke rigtig blevet til noget stort her
i verden. Han var ialfald ikke blevet til det høieste, han
vidste, det som keiser Alexander den første blev til i
legenden, han som fik gjennemgaa lidelse i en andens sted
og, efter at have bestaaet denne ildprøve, fik leve til sin
død som en simpel Guds arbeidsmand og bonde.
Naar alt kommer til alt, har Tolstoi kanske været nok-
saa heldig alligevel. Han har undgaaet at blive kanoniseret
i levende live som Ruslands nye helgen. I mange aar
har han — som en passende modvegt mod sin literære
berømmelse — være bagtalt og paa alle maader nedrakket
baade i de konservative og de liberale Russeres øine. Af
forfatteren Dimitri Meresjkovski er han paa mange sprog
stillet i gabestokken som den, der havde svigtet sine
idealer; en storartet digter, gudbevares, men som men
neske en sprukken klokke“, som giver en skurrende,
uharmonisk klang. Eller ogsaa har man anseet ham for
en raring, en forskruet fantast eller sygelig drømmer, hvad
der muligens har bidraget sit til, at han undgik den for
1 Denne form af næstehjælp har, ialfald i middelalderen, været vel
kjendt ogsaa i Vesterlandene. Chaucer siger (i prologen til Canter-
bury Tales) om plogmanden, at han tærskede og grøftede og gravede,
for Kristi skyld, for enhver fattig stakkar uden løn, hvis det stod i hans
magt.“
3 — Collin : Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
