Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
43
dybe sorg og smerte over Romerfolkets, det latinske bonde
folks, begyndende og hurtig voksende indre forfald, da har
man lettere for at forstaa Leo Tolstois forsvarsstilling over
for den vesterlandske kulturs invasion. En fremtidig Momm
sen vil kunne skrive paa næsten lignende maade om det store
russiske bondelands occidentalisering, lige fra Peter tsars dage.
Naar jeg ser paa Tolstois liv fra dette synspunkt, da
forekommer det mig, at netop de allerstørste verker i hans
forfatterskab passer ind som led i kampen mod en inva
sions-hær, langt større og mægtigere end Napoleons grande
armée. Det er ikke tilfældigt, at den kjæmpemæssige for
tælling Krig og fred“, det verk, som først gjorde Tolstoi
verdensberømt, er en gjenopvækkelse af den store forsvars
krig i 1812, som efter Tolstois mening (kanhænde den
rette) ikke blev afgjort ved feltherrernes tapperhed og kløgt,
men ved det russiske bondefolks selvhengivende udholden
hed og taalmod.
Og som han i w Krig og fred“ næsten uvilkaarlig (thi
fortællingen voksede frem af en mindre plan) havde for
herliget det russiske bondefolks seier over Vesteuropas
stolteste hærmagt, og over selve den geniale hærfører,
som ifølge Tolstoi blot var et «historiens übetydelige red
skab“, saaledes forherliger han i sin anden kjæmpe
fortælling w Anna Karénjina“ — ogsaa her næsten uvil
kaarlig — den russiske bondes seier over den moderne
vesterlandske kultur paa det aandelige livs slagmark, — i
styrkeprøven mellem to arter af livskunst eller livsfilosofi.
Det er som om Tolstoi i denne fortælling fortsætter kam-
pen for at uddrive den fremmede magt, som har trængt
ind til hjertet af hans Rusland. I Ljevins skikkelse tegner
han det allermest levende billede af sin egen titbagevenden
fra Vesteuropas overklasse-kultur til den russiske bondes
levekunst. Her, som i Krig og fred“, er det i grunden
to kulturer, og to folkeferd, som maaler kræfter, og kam
pen er allerede nu, i 1876—1877, en indre strid i Leo
Tolstois egen sjæl. Thi her er det, fienden er trængt ind,
og har øvet hærverk, lige fra hans ungdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
