Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
ikke fuldføre min beslutning, — og dog maa den fuldføres.
Tilgiv mig derfor, hvis jeg volder dig smerte, og fremfor
ajtj _ giv mig i din sjæl, Sonja, frit lov til at reise og græm
dig ikke og fordøm mig heller ikke.
BAt jeg er reist bort fra dig, betyder ikke at jeg ikke
er tilfreds med dig. jeg ved, at du kunde ikke — bog
stavelig talt kunde ikke —, og kan ikke, se og føle som
jeg; og derfor kunde og kan du ikke forandre dit liv og
ofre dig for noget, som du ikke anerkjender. Derfor dad
ler jeg dig ikke, tvertom jeg mindes med kjærlighed og
taknemlighed de lange 35 aar af vort liv, særlig den første
halvdel av dette tidsrum, da du, med al din naturs moder
lige ømhed, bar saa kraftig og standhaftig det arbeide, du
ansaa for at være din pligt. Du gav mig og verden, hvad
du kunde give. Du har givet en stor moderlig kjærlighed og
hengivenhed, og ingen kan andet end prise dig for dette.
Men i den sidste del af vort liv, i de sidste 15 aar, er vi
drevet bort fra hverandre. Jeg kan ikke tro, at jeg er at
dadle for dette, for jeg ved, at jeg har forandret mig —
ikke for at tækkes mig selv eller andre, men fordi jeg
ikke kunde andet. Hellerikke kan jeg dadle dig, fordi du
ikke fulgte mig, men jeg takker dig og tænker kjærlig paa
dig og skal vedblive at mindes dig for alt hvad du gav mig.
Farvel, kjære Sonja.
Din dig elskende
Leo Tolstoi.
Dette merkelige brev kaster et delvis nyt lys over det
allersidste afsnit af Tolstois liv, med dets tragiske afslut
ning. For hele tretten aar siden, i 1897, da han nærmede
sig sit 70de aar, var han fast besluttet paa at forlade sit
hjem og sine kjære, for endelig — som han i mange aar
havde ønsket — at leve i fuld overensstemmelse med sine
idealer, — som en fattig arbeidsmand, übeskyttet og upleiet
af en velstaaende hustru, fri for enhver forret, enhver sær
stilling, i forhold til det arbeidende russiske bondefolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
