- Project Runeberg -  Leo Tolstoi og nutidens kultur-krise /
50

(1911) [MARC] Author: Christen Collin - Tema: Biography and Genealogy, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

50
flydelsesrig tantes indskriden, reddet fra en lignende skjæbne.
Hans faster, grevinde A. A. Tolstoi, indehavde en høi stil
ling ved hoffet som kammer-æresdamea og henvendte sig
skyndsomt til selve tsaren, som befalede autoriteterne ikke
at røre Tolstoi. ,Jeg ønsker ikke at gjøre ham til martyr
og nedkalde almindelig indignation over mig selv,“ skal
tsaren have sagt.
Tolstoi selv havde ingen del i sin tantes forbøn for
ham. Men før eller senere maa han have faaet nys om,
hvad der havde reddet ham fra at blive hensat paa føderaad
hos den rettroende kirke, og nu i 1897, da Dukoborerne blev
forfulgt fordi de negtede at gjøre krigstjeneste og betale
skatter — efter Tolstois egen lære —, maa det have op
rørt ham, at der skulde gjøres nogen forskjel mellem ham,
greven, og de fattige og fromme bønder. Han grebes,
synes det, af en uimodstaaelig længsel efter at blive fri for
al beskyttelse og stige ned til disse nye kristne martyrer
og dele deres lod.
Dertil kom, at der netop ved denne tid dannede sig en
tilsyneladende blomstrende Tolstoi-menighed i England, og
at han fra den ene kant af verden efter den anden hørte
om mennesker, som begyndte at leve efter hans ideal.
Hvorledes skulde han da længere kunne sidde rolig hjemme?
Men det merkelige var, at netop Dukoborerne, saavidt
jeg kan se, blev den nærmeste aarsag til, at han alligevel
ikke kom til at reise hjemmefra i 1897. Det saa nemlig
ud til, at den eneste redning for disse mennesker var, at
de kunde faa udvandre til Amerika eller til et land, hvor
der ikke er tvungen vernepligt, og hvor det derfor gaar
an at leve som de første aarhundredes kristne, uden lige-
frem at blive udryddet.
lalfald en stor del af Dukoborerne var villige til at ud-
vandre, den russiske regjering gav sit minde, Canada var
villig til at tage imod dem, efter Tolstois og andres an-
befaling, og der manglede ikke andet end reisepenge. Da
var det at Tolstoi, som forlængst havde opgivet den lite-
rære eiendomsret til de verker, han havde udgivet efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:10:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/leokrise/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free