Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
fortiden at hylde andre for samfuldet übekvemme menin
ger, som fornegtelse af baade himmel og helvede. Men
Leo Tolstoi, som for første gang traf tre udsendinger fra
dette samfund i 1896 (altsaa netop aaret før hans beslut
ning om at forlade sit hjem), var dengang og delvis senere
ikke opmerksom paa, at sekten i tidens løb havde under
gaat en stor forandring. Den havde, som Aylmer Maude
har oplyst, fortættet og forskanset sig til en klan, et de
spotisk regjeret theokratisk samfund, afstængt fra alle andre
og blindt følgende en apostolisk leder, som ansaaes for at
være intet mindre end en legemliggjørelse af guddommen!
Tolstoi havde faaet et noget ensidigt indtryk af denne
sekt ved at læse skrifter af deres leder Peter Verfgin, som
aldeles ikke repræsenterede sektens daværende praksis.
Dukoborerne havde nemlig i Kaukasus begyndt at lægge sig
efter personlig eiendom og gjøre krigstjeneste. De levede
faktisk ikke længere som kristelige anarkister, men havde i
nogen grad tillæmpet sig efter sit nye milieu.
Et endnu større uheld for Tolstoi var det imidlertid,
at netop ved denne tid var der opstaaet en skjæbnesvan
ger spaltning inden sekten, da blot en tredjedel af de 20000
anerkjendte Verfgin for at være den rette inkarnation af
guddommen. Han var nemlig ikke lovlig indsat af sin
forgjænger, — som, merkelig nok, var en kvinde. Den
russiske regjering tog parti imod Verfgin og forviste ham
til det nordlige Rusland, hvorfra han dog vedligeholdt for
bindelse med sine trofaste tilhængere, som gjennem hemme
lige sendebud søgte hans guddommelige retledning og raad.
Nu vilde skjæbnens underfundige spil, at Verigin i sin
landsflygtighed kom under indflydelse af Leo Tolstois skrif
ter, og følgelig begyndte at foreskrive de mod ham trofaste
Dukoborer en fornyelse af den kristelige anarkisme, i Tol
stois aand. Men efterlevelsen af disse forskrifter førte til
ny forfølgelse, fra den russiske regjerings side. Da en stor
forsamling af Dukoborer i 1896 offentlig og høitidelig
brændte sine vaaben, faldt en afdeling kosakker over dem
med den frygtelige knut og satte endel af dem ind i straffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
